Brolægger Hvidovre
Skab en skøn udeoase med hjælp fra vores anlægsgartner
Professionel brolægger i Hvidovre og omegn
Søger du en professionel brolægger i Hvidovre? Har du brug for hjælp til et stenprojekt?
Så er du havnet det rette sted. Vi har mere end 25 års erfaring med alle typer brolægningsarbejde i Hvidovre og omegn. Vi kender Hvidovres særlige forhold, og vi har lagt tusindvis af kvadratmeter sten for både private, erhverv, boligforeninger og offentlige institutioner i netop dette område.
Vi samarbejder gerne med Hvidovre kommune, og vi er vant til at levere arbejde, som er givet i offentligt udbud. Vi har blandt andet bidraget med at levere kommunale stier og veje, brolægning i parkområder – for eksempel rundt om skraldespande – cykelstier, busstoppesteder og stationsområder.
Ingen brolægningsopgave er for stor eller for lille til os!
Brolægningsarbejde for private husejere
Går du rundt med et nyt drømmeprojekt i haven, som kræver hjælp fra en professionel brolægger?
Det kunne være en ny terrasse – eller omlægning af den gamle – en ny støttemur til at give mere læ eller måske en sænket solterrasse, en ny havesti, fliser omkring dit affaldsområde, så beholderen er lettere at køre ind og ud, en indkørsel eller måske et udekøkken med underlag.
Vi kan det hele – og vi kan se de kreative løsninger, som vil gøre din ejendom helt speciel!
Når man skal anlægge en ny indkørsel, er det første, man skal tænke på naturligvis underlaget. Når vi kommer for at besigtige din opgave, vil vi foretage en meget grundig opmåling og vurdering af underlaget. I Hvidovre og i omegnen af Hvidovre er der typisk et lag af moræneler under det øverste jordlag. Moræneler betragtes som et stabilt underlag for brolægningsopgaver, men det er meget vigtigt, at lave den korrekte vandafledning med min 2% hældning væk fra bygninger.
Vores uddannede og fuldt certificerede brolæggere anvender kun det nyeste materiel og den nyeste viden inden for faget, når de skal løse din opgave. Vi graver jord med mere væk, indtil vi kan begynde at opbygge det korrekte underlag for din indkørsel. Det samme gør sig gældende for større terrasseopgaver. Ved mindre opgaver såsom havestier eller affaldsområder er denne dybe udgravning ikke nødvendig, men vi sørger stadig for at underlaget forberedes korrekt.
Vi hjælper dig gerne med valg af materialer til dit projekt og arbejder med alt fra betonfliser, som fås i mange former, farver og størrelser til natursten som granit eller sandsten. Materialevalget afhænger også af opgavens art – en indkørsel skal være mere solid end en terrasse.
Brolægger til erhverv i Hvidovre
Vi har lagt tusindvis af kvadratmeter sten for diverse erhverv i Hvidovre kommune. Vi anlægger parkeringspladser for virksomheder, belægninger på grønne områder til medarbejdere, indgangspartier, trapper, cykelparkeringspladser og lastbilmanøvrearealer.
Til de større brolægningsopgaver anvender vi gerne vores maskinbelægningsløsning. Maskinbelægning er en form for brolægning, som skaber harmoniske belægninger til store områder. Arbejdet går hurtigt fremad, og det opfylder samtidig de tekniske specifikationer til store belastninger såsom lastbiltrafik.
Til trappe- og indgangspartier arbejder vi med mindre maskineri og håndkraft for at få det smukkest mulige resultat. Materialerne kan naturligvis varieres alt efter dine ønsker, og vi anbefaler gerne stentyper, som vi ved vil supplere din virksomheds ydre, så dine kunder ser en naturlig sammenhæng mellem dine bygninger og dit erhverv.
Hvidovres boligforeninger
Vi anvender vores store ekspertise, når vi skaber en indbydende atmosfære rundt om jeres boligforening. Vi anlægger parkeringspladsen, gangstien rundt i området, bedkantningen af jeres bede, fælles gårdarealer og affaldsområder.
Vi indhenter informationen om diverse el- og vandledninger med mere, inden vi påbegynder et stykke arbejde, og vi ansøger også om eventuelle tilladelser. Du kan derfor stole trygt på os.
Projektforløb
- Vi besigtiger opgaven sammen med dig
- Vi giver dig et uforpligtende tilbud
- Vi udfører opgaven med omhu og fokus på detaljen
- Vi gennemgår det færdige projekt sammen. Du skal være 100% tilfreds, før vi er glade
Kontakt os allerede i dag og få påbegyndt dit nye projekt.
Kontakt os via formularen herunder og vi vender retur med en uforpligtende pris.